Lederen er normalvis den vigtigste kulturpåvirker i en organisation. Når organisationen vælger sine ledere, foretager virksomheden også et valg om, hvilke værdier de ønsker at styrke, hvilken rekrutterings-og forfremmelsespolitik de ønsker, og hvordan de over tid ønsker, at virksomheden skal fungere i forhold til interne og eksterne relationer. Men foretager de også valg om, hvilke mennesker de ønsker at frastøde, og hvordan man ønsker at fremstå som arbejdsgiver?
Rekruttering, og ikke mindst hvordan mennesker arbejder sammen, er et af de stærkeste fortrin en virksomhed har. Det er dét, som ikke kan kopieres, når det meste andet er hyldevarer. Selv om situationen i samfundet lige nu er under frysepunktet hvad angår vækst og udvikling og selv om vi læser om massefyriger hver dag, ja så kommer der atter en dag, når arbejdsløshedskøen kryber længere og længere nedad, og seniorbølgen slår ind som en lille tsunami. Det kan det ikke undre nogen, at virksomhederne definerer arbejdsmarkedet, som det hårdeste marked de konkurrerer i.
Magtfordelingen mellem arbejdsgiver og arbejdstager har ændret sig, også selv om vi nu læser om mere ydmyghed fra arbejdstagersiden. De mest attraktive arbejdstagere lader sig ikke længere lokke af et par tusinde kroner mere i lønningsposen. De jagter de jobs, hvor de kan udvikle sig, har det sjovt og trives. De jagter den gode virksomhedskultur, de gode kolleger og den spændende leder, de kan udvikle sig sammen med. De jagter de gode værdier!
Samfundet bliver mere og mere gennemsigtigt, og særligt topledere skal kunne tåle at stå i orkanens øje. Måden, lederen fremstår på, bliver stadig vigtigere for det ”employer brand”, som udvikler sig i forhold til enhver virksomhed.
Omdømme vindes millimeter for millimeter – og tabes kilometer for kilometer.
Den gode leder står for at være succesfuld, innovativ, dygtig, ærlig og tillidsvækkende. Egenskaber som mange potentielle medarbejdere gerne vil identificere sig med. Samtidig skal vedkommende kunne opnå tillid fra nuværende ansatte, myndigheder og fagbevægelsen. Alle disse egenskaber gør det nemmere at holde på de medarbejdere, man gerne vil beholde samt være attraktiv for dem, man ønsker at tiltrække.
I den anden ende af skalaen finder man de virksomheder, som identificeres med turbulens, dårlige samarbejdsforhold og manglende sammenhæng mellem liv og lære. Måske er det også dem, der skiller sig af med medarbejdere på en problematisk måde lige nu.
Det er et trist faktum, at mange ledere rekrutteres og forfremmes ud fra helt andre kriterier, end hvor dygtige de er til at lede. Rekrutteringen af ledere er et af de vigtigste valg, som foretages i en virksomhed. Med den viden, vi har om lederen som kulturbærer og lederen som markedsfører i arbejdslivet samt det faktum, at nærmeste leder ofte er årsag til, at en medarbejder søger anden steds hen gør, at man bliver nødt til at tage denne opgave alvorlig, inden virksomheden får et dårlig rygte, og medarbejderne flygter.
Bunlinjen har alt at gøre med de ledelseskræfter I har i virksomheden og ledelseskræfterne bestemmer i høj grad virksomhedens fremtidige liv – fra good to great eller fra good to not exsisting.
Jørgen Keinicke, 25.03.2009
0 Kommentar til “Hvorfor skulle nogen gide arbejde for dig?”